Starten på vores rejse
De første 5 måneder som sejler har kun givet os endnu mere lyst til at sejle og opleve verden fra søsiden. Det er en spændende tid med en masse nye ord, ukendte begreber, sagt på en anden måde, det er en helt ny begyndelse.
Onsdag d. 30. september
Sidste sejltur for sæsonen
Så blev der sat sejl for den sidste sejllads i år med Nivå Bådlaug. Det skulle vise sig at blive en af de bedste sejladser i denne sæson, med masser af sol og god vind på Øresund. Per var vores instruktør denne aften. Genakken blev også sat op og vi fik igen en god fornemmelse med at sejle med Genakker. Båden ligger meget anderledes og mere roligt i vandet. Med genakken udspilet skød Gefioen knap 8 knop i kurs mod Nivå havn denne aften.
En stor motorbåd fra Rungsted lå og sejlede imellem os og Frigg og efterlod sig store dønninger, som vi så måtte sejle igennem. Per havde prøvet det mange gange før og placerede sig strategisk smart agter i cockpittet for at undgå de værste skumsprøjt når Gefions stævn skar ind i de store bølger. Der var lidt hoppen og dansen, men med AnnBeth ved roret så kom vi trygt igennem hver gang. Det var sjovt.
Bovspyd med genakken fastspændt forenden.
Storsejlet hejses i havnen, da vi bruger sejlet til at komme ud af havnen, nemt skal det ikke være hahaha.
Genakken ligger fint pakket sammen i "posen" i lugen og er klar til at blive trukket op
Vi elsker at sejle med genak.
En af de skønne ting ved at sejle er at på trods af hvor i verden man er så har man altid en bid af Danmark med i form af vores smukke Dannebog.
Natsejlads til Veen og hjem igen.
Torsdag d. 24. september 2020
Så blev det tid til at prøve natsejllads for første gang... Denne gang på en lidt større båd med flere gaster ombord. Det var ikke uden en hvis spændingen og nervøsitet at vi gik ombord og satte kurs mod Veen. Det er naturligvis en anden form for sejllads da man sejler ud i mørket og ikke har samme udsyn til hvad der er i vandet. Her lærte vi både at navigere efter GPS og så kom det gamle søkort også frem. Vi lærte om de forskellige typer bøjer og fyr og hvordan man kan se forskel på dem i mørket.
Der er en helt anden form for ro når man sejler i mørket, der er nærmest en larmende stilhed når vinden skubber skibet igennem bølgerne og havet blivet oplyst af månen....Temperaturen er dog også en helt anden så husk at tage et par ekstra lag på, tror man kan sammenligne det lidt med at klæde sig på til at stå på ski :-)
Onsdag d. 23. september
Første sejlads med Genakker. En genakker er en asymetrisk spiler, som modsat en almindelig spiler monteres via et bovspryd og ikke en spilerbom. Det er en ordentlig fætter på over 60m2 som fungere bedst ved vinde kommende agten for tværs.
Vi havde jo selvsagt ikke prøvet at sejle med genakker, så derfor styrede Erik klargøring og opsætning af sejlet. Men selv for en garvet sejler som Erik kan klargøring og opsættelse af en genakker drille lidt. Ud for Rungsted havn blev vi enige om at nu var det tid til at vende stævnen mod Nivå og sætte genakkeren op. Der gik kludder i det, Erik havde i kampens hede fået snoret skøderne forkert rundt om søgelænderet. Det betød at vi ikke kunne få vores genakker op før fejlen var udbedret. En ting der er rigtig vigtig at undgå ved spiler og genakker sejlads er at sejlet ikke må ryge i vandet, sker det kan båden i værste fald kæntre på grund af det stor træk i sejlet. Med flere lette akrobatiske øvelser på dæk lykkedes det Erik med hjælp fra Jacob at udbedre fejlen. Skipper AnnBeth lagde båden op i plat læns og genakkeren rejste sig i al sin storhed. Derefter ændrede vi kurs så vinden kom agten for tværs og det gode skib Frigg skød gennem bølgerne på Øresund. Sådan en genakker kræver konstant opmærksomhed, hele tiden skal der strammes eller slækkes på skøderne for at vinden trækker optimalt i sejlet. Det er hårdt arbejde, hvor det er god ide at have handsker på da sejlet på grund af sin størrelse trækker virkeligt hårdt. Man behøver ikke at gå i fitness center efter sådan en genakker sejlads. Lige inden vi nåede indløbet til Nivå havn forsvandt vinden og vi måtte tage vores genakker ned.
Vi er blevet gode til at sejle ind og ud af havnen med sejl. Det er lidt sejt, for alle der kommer ind i haven med sejlebåd bruger motor - MEN når man lære at sejle så skal det naturligvis gennemføres ved at ligge til kaj med et sejl :-)
Vi er spændt på hvad det vil sige at sejle med genakker, den ligger klar :-)
Her ligger følgende; Genakker skøde (gul) - Storsejls skøde ( blå) - Løjgangs skøde ( rød) - sort skøde til justering af agter stag.
Onsdag d. 16. september 2020
Endnu en dejlig sen eftermiddag på sundet. Per er vores instruktør og han har som sædvanlig et program klar med plads til improvisering.
Vi skal øve mand over bord manøvre. Det siger sig selv at dette er en meget vigtig manøvre at kunne mestre, så det er noget som vi øver næsten hver gang vi er ude og sejle. Vi bruger bøjer ude på Øresund til at ligge op til. Princippet er at vi sejler så tæt som muligt op imod vinden for så til sidst at slække sejlene og ligge båden op i vindøjet. Det lyder simpelt men kan være drilsk afhænging af vind og bølger. På det her tidspunkt kan vi godt mærke at vi er ved at være øvede i at sejle båden. Bominger, vendinger og kursskifte sker roligt og kontrolleret med præcise angivelser fra skipper. Solnedgangen viser sig endnu en gang fra sin smukkeste side som vi forevigere i form af flere billeder på vores smartphones, vi kan simpelthen ikke lade være 😀
Onsdag d. 9 september 2020
Vind er godt, men der kan også være for meget vind, specielt når man er forholdsvis uerfarende sejlere som vi er. Denne onsdag vurderede Erik at det var lidt for meget vind på sundet og da det er en del af pensum at skulle lære at sejle med motor i havnen, var det oplagt at gøre det denne dag. Vores skolebåd har ikke nogen indbygget motor så den skal have monteret en påhængsmotor. Det er forholdsvis enkelt og Erik satte os hurtigt ind i, hvordan den virkede. Med motor montoret og trodserne sluppet tøffede vi som en anden fiskekutter rundt i havnen. Erik instruerede os i at lægge til et fikspunkt samt at bakke med skibet, hvilket minder lidt om at bakke med trailer. Efter halvanden times tid, tøffede vi de sidste meter ind på vores plads. Efter en aften med tøftøf i øret sætter mand virkelig pris på stilheden ved at sejle med sejl.
Onsdag d. 2. september 2020
Der er ikke meget vind denne onsdag aften. Flaget som normalt står og flagrer så smukt i masten der er i forbindelse med klubhuset, tager sig en slapper denne dag. Men efter sidste onsdags havblik og mangel på sejlads er der ikke noget der kan holde os væk fra båden og sundet.
For et par gange siden begyndte der et ekstra undervisningshold i båden ved siden af os. Det er 3 herre som også skal lære at sejle. Der er så småt begyndt at være lidt konkurrence bådene imellem og der er masser af smådrillerier henover rælingerne når vi går og rigger til inden sejlads. Det hjælper også på det at de 3 herre stødte på grund den første gang de skulle ud af havnen. En episode som Jacob ikke lader dem glemme lige foreløbigt. Det kan være at det bider os i halen senere, nu vi må se 😋
Det ses tydeligt at vi nærmer os efteråret og det bliver hurtigere mørkt, af samme årsag møder vi også lidt tidligere ind til undervisning.
Om bord på båden øver vi meldinger, det er vigtigt at gasterne forstår og udfører de meldinger som skipper udstikker, for eksempel klar vende, klar bomme eller vi skifter kurs.
Fredag d. 21 august 2020
Hyggelig aften ved Humlebæk strand, hotdogs og Kronenburg Blanc. Udkig udover sundet, det var en skøn aften og hyggelig date ved vandet❤
Onsdag d. 19. august 2020
Tredje gang er lykkens gang, som man siger, men det gælder ikke her for lykken ved at sejle har været der fra start af.
I dag skulle vi mødes med Erik, som stod klar klokken 17.30 på havnen foran skolebådene. Vi har lært at det er en god ting at have pakket en sejlertaske også selvom det bare er til en 2-3 timers sejltur. Men vind og vejr kan ændre sig hurtigt ude på havet og så er det rart at have lidt ekstra tøj med. Specielt her på sensommeren, hvor vi ofte er starte op i T-shirts og kommet ind med jakke på. Af fast inventar i tasken er handsker (skøder og reb er hårdt for hænderne), solbriller og en flaske vand. Der er ikke nogen kabys på en J80'er så lidt proviant er rart at have med.
Erik forslog at vi stak nord på, i retning mod Kronborg op forbi Sletten havn med Louisiana på bagbord side. Vejret var fint da vi stak ud men inden længe begyndte mørke skyer at samle sig i horisonten. Her lærer man virkeligt hvor meget vinden kan ændre sig i forbindelse med vejrskift. Vinden tog til og med en agten for tværs og med Ann-Beth ved roret skar J80'eren igennem bølgerne med 7,5 knob, en rekord, som skulle vise sig først at blive slået på årets sidste sejlads.
Erik er god til at blande det praktiske med det teoretiske og denne aften udfordrede han os i, hvem der kunne navnene på flest ting på båden. Vi havde læst på lektien og var godt forberedte, hvilket imponerede Erik. Faktisk var vi så godt forberedte at Jacob udfordrede Erik tilbage og det lykkedes faktisk at fange ham i et par enkelte ting som han ikke kunne huske navnet på 😀 Man bliver overrasket over så mange forskellige og skøre navne diverse dibbidutter har på sådan en båd, frølår, sallinghorn, pull-pit vi kunne blive ved, man bliver hurtig klar over at der knytter sig en enorm historie til sejlsporten og de benævnelser og navne der bliver brugt.
Billedet er taget med Louisiana om styrbord og med et stort bamseformet lysindfald over skyerne, der kigger ned på museet, det bliver ikke meget smukkere.
Onsdag d. 12. august 2020
Så blev det endelig onsdag igen, det er virkelig noget som vi ser frem til hver uge. De 2-3 timer på havet i sensommer solen er som et frisk pust af energi, til en hverdag der ellers er præget af Corona, hjemmearbejdsplads og alt hvad det bringer.
Vores træning af knob og pælestik på stranden med Ann-Beth's bikinioverdel begynder at bære frugt og vi kan så småt begynde at huske nogle af alle processerne i forbindelse med klargøring af båden. Det er varmt i vejret og vinden er let, men heldigvis kan selv en let vind i sejlene få J80'eren til at skyde en fin fart, så vi kan sagtens stævne ud fra havnen. Denne dag er det Per som er instruktør og han har lagt en plan for forskellige manøvre som vi skal træne den dag. På vej ud af havnen fortæller Per at vi i dag skal øve at ligge op til en bøje. Den øvelse er meget vigtig at mestre da det er essientielt at mestre ved mand over bord. Principielt betyder det at man sejler tæt op mod vinden for så til sidst at slække sejl og ligge båden op i vindøjet, men det er nemmere sagt end gjort og vejrforholdene betyder naturligvis meget. Den her dag er vinden let og der er ikke mange bølger, så efter et par forsøg begynder vi begge at få nogle hæderlige forsøg ind på måltavlen.
Den dag introducerede Per os også til hvad det vil sige at sejle på en bidde vind. I praksis vil det sige at man sejler tæt op mod vinden så vinden kommer skråt ind forfra op til en 45 graders vinkel. Dette skulle vise sig at blive en sejlform som vi kom til at benytte rigtig meget i de fremtidige undervisninger. Noget af det første man skal lære ude på havet i en sejlbåd er at lave vendinger og bomninger. For begge dele vil det sige at man ændrer kurs med båden, så vinden skifter side (lu og læ). Det bliver hurtigt klart for os at en vending er blød og mere rolig, hvor en bomning er lidt mere aktion- og farefyldt.
Klokken lidt over 20.00 sejler vi ind i Nivå havn i endnu en smuk solnedgang med stærkt aftagende vind. En rigtig dejlig og rolig tur på sundet er slut og Ann-Beth har fået lidt af fortroligheden tilbage.
Lørdag d. 8 august 2020
Lektielæsning behøver ikke være så kedeligt. Hornbæk strand og sejlteori, what is not to like. Det er svært at se her, men ude på havet denne dag var der faktisk kapsejllads vi kunne følge med i. Ann-Beth´s bikinitop blev brugt til øve knob og pælestik alt imens hun lå på maven 😉
Første undervisningstime, Erik var vores instruktør. Det var nervepirrende at tage første skridt ud på båden, det var et fremmed territorie. En ny verden vi trådte ind i, og AnnBeth var særligt bange for at ryge i havnebassinet den første dag.
Onsdag d. 5. august 2020
En uventet hændelse vi ikke var forberedt på
Så blev det tid til at vi skulle på vandet første gang. Der var mange ting som man ikke lige havde tænkt på der skulle forberedes og klargøres inden man kan sætte sejl og glide ud igennem havneudløbet. Det fede er at man bare bliver kastet ud i det og heldigvis havde vi de bedste instruktører i form af Per og Erik til at instruere os i alle processerne. Efter en halv times fumlen med skøder, fal og stag, sejlede vi endelig ud af havnen, ud på Øresund. Når man sidder der ude på sundet i båden er der masser af tid til reflektion og spørgsmål til instruktøren. Et af spørgsmålene gik naturligvis på hvor meget der skal til for at båden kæntrer. Sådan en J80'er er ret nem at få til at krænge og når man ikke er så vant til at sejle en sejlbåd, kan det godt give høj puls og sug i maven når båden krænger 45 grader. Erik, vores instruktør, fortalte om hans oplevelser med J80éren, heriblandt at han også havde prøvet at kæntre med båden. Pludselig begyndte der at sprede sig en underlig frygt i Ann-Beth og da vi kom ud på det åbne hav, vinden tog fat i sejlene og J80éren begyndte at krænge, forsvandt det ellers så store smil.
Om aftenen talte vi en del om den følelse og frygt som pludselig var kommet frem hos Ann-Beth. Det er naturligvis helt afgørende at vi begge er helt fortrolige og trygge med at være på en sejlbåd og sejle i forskellige former for vejr. De følgende dage tænkte Ann-Beth en del over, hvor den pludselige opståede frygt kom fra. Hun fandt hurtigt ud af at det stammede fra hendes rundrejse i Afrika tilbage i 2008. På den tur var Ann-Beth ude og sejle white river rafting på Zambezi floden i Zambia. Allerede ved den første rapid blev Ann-Beth kastet ud af båden med gummibåden ovenpå så hun ikke kunne komme op og få luft. Herefter blev hun fanget af undervandstrømmen, som trak hende ned, rullede hende rundt og kastede hende ind mod klippekanter. Gudskelov havde hun hjelm på. Hun forsøgte at svømme i én retning, uden at ane om det var op eller ned. Med åbne øjne kunne hun se farveskift i vandet og hun vidste at hun var på rette vej. Det var livsviljen der i sidste øjeblik fik hende op til overfladen igen.
Nu vidste vi at det omhandlede frygten for at drukne og vi gik i gang med at bearbejde den. Vi besluttede at fortælle det til vores instruktører, således de kunne give råd og vejledning til hvad vi skulle gøre. Frygten gik på at, hvis sejlbåden krængede så meget at den pludselig kræntrede, hun røg i vandet og fik sejlet over sig.
Var det muligt ? kunne det ske ? hvordan kan man forhindre det ? Der var mange spørgsmål. Tilbagemeldingen var at der skal rigtig meget til for at en sejlbåd kæntrer samt at den altid vil forsøge at rejse sig op igen. Derudover var det vigtigste at få fortrolighed med båden og det at sejle, så vinder trygheden tilsidst over frygten.
4. august 2020 - Nu er vi officielt medlem af en sejlklub :-)
Kontingentet er nu betalt og imorgen startethar vi første undervisning ude på en sejlbåd - uuuhhhh det bliver spændende, vi glæder os helt vildt, nu er vi på vej - OHØJ :-)
Sophienberg fra søsiden
Fantastiske minder på Sophienberg
For 8 år siden holdt vi en uforglemmelig bryllupsfest på Sophienberg slot, nu fik vi lov også at se slottet fra søsiden, det blev det ikke mindre smukt af :-)
8 år efter dette billede blev taget, sad vi ude på sundet og kiggede ind og mindedes vores bryllupsdag
18. august 2012 - bryllup på Sophienberg slot
Jeg elsker dig :-)