Vores drøm var til at starte med at få en sejlbåd der var omkring de 45ft. Men efter at vi i flere år har ledt efter en båd der matchede vores pengepung og ønsker, så valgte vi at kigge efter sejlbåde der var lidt mindre. Pludselig en dag var Mirabella der lige på skærmen. Straks tog vi fat i bådmægleren og fik en aftale i stand. Vi forelskede os med et samme i båden og gik herefter igang med alle forberedelser på at skulle købe båd.
Vi fik fat i en bådkonsulent der skulle gennemgå båden fra A-Z inden vi afgav et bud. Det kostede os godt DKK 10.000 alt inklusivt med at få båden op af vandet og få den gennemgået. Der var ikke meget at komme efter, vi skulle være opmærksom på et teakdæk der var i skidt stand, men som godt kunen holde lidt endnu, men en post vi skulle afse kroner til inden for de kommende år. Vi fik forhandlet os frem til et afslag på DKK 45.000 og så var vi pludselig BÅDEJER.
Det var en kæmpe stor dag og et stor skridt på vejen til vores drøm om at sejle jorden rundt. Det var helt vildt, NU kunne vi endelig komme afsted på ejen hånd og lære endnu mere om at sejle båd og nu vores egen.
Sommerferien blev derfor en sejlerferie dette år :-)